torsdag den 18. februar 2010

Agnes Thrane Handmade


Så er der røget et par Agnes Thrane ting afsted igen. Fødselsdagsgave til en veninde. Det skulle passe til hendes næsten nye, men alligevel "gammeldags" køkken. Lige sådan et jeg også ønsker mig.

Fastelavn


Da Cecilie allerede i efteråret valgte at få klippet sit meget lange hår af, har hun erkendt, at hun nok ikke kommer til at gå Luciabrud. Hun er heller ikke så høj som mange af sine veninder, så hun besluttede at være Luciabrud til fastelavn!

fredag den 12. februar 2010

Altså...........den kat

Den sidst ankomne kat, den lille røde Katinka er altså en værre klatremis. Da vi lige havde fået hende, lavede hun dette nummer.

Nu har hun så også fundet ud af, at man kan klatre op på taget og bede om at komme ind af et vindue, ligesom Lillemissen gør hver nat.

Der er heldigvis ikke så meget sne på mere, men det er alligevel ikke godt for kattemoderens nerver.

torsdag den 11. februar 2010

Endelig færdig


Så blev jeg endelig færdig med Cecilies trøje. Jeg er bare ikke tilfreds med den. Jeg ER bare ikke god nok til mønsterstrik. jeg skal vist øve mig ganske alvorligt, før jeg giver mig i kast med en Christel Seyfarth ting.

tirsdag den 2. februar 2010

Tossede katte

Jeg bor heldigvis i en lille by. Så lille at vi nok ikke får besøg af Google Street View.
De to voksne katte skulle vaccineres i dag, men da bilen besluttede at tage skæbnen i egen speeder forleden (speederen satte sig fast i bund, så bilen kørte stærkt - af sig selv), var jeg nødt til at gå.
Der er godtnok ikke ret langt, og Lillemis er en lille let ting på 4 kg. Benjamin er til gengæld et pragteksemplar på 8 kg, så jeg måtte tage en trækvogn til hjælp.
De plejer altid at være i den samme transportkurv, men pga enten pladsmangel eller almindelig fornærmethed, kunne de altså ikke være der i dag. Der blev spruttet og jamret og gjort ved, så den ene måtte ud igen.
Så jeg måtte altså ud i snevejret ikke en men to gange. Folk har troet jeg var skør som jeg kom trækkende der med en vogn med tæpper, som jeg oven i købet snakkede med.

Hvad kan jeg så lære af det.
Køb en kurv mere - eller to faktisk, jeg har jo tre katte - og sørg for at bilen kan køre næste gang der skal vaccineres. De fleste dyrlæger giver nemlig rabat, hvis man kommer med flere katte på en gang, så kurvene er hurtigt tjent ind.