torsdag den 29. april 2010
Agnes Thrane Handmade
Skoene er fra Brugsen, og trensen og perlekanten er håndsyede.
Og det var i øvrigt en rigtig hyggelig dag med søde mennesker og en rigtig sød konfirmand.
torsdag den 22. april 2010
Blogroll
Pomonas mor er en rigtig dygtig pige. Hun har to søde børn, som hun syer en masse til. Bl.a. flotte fastelavnskostumer.
Hun har taget den universitetsuddannelse, jeg engang troede jeg skulle tage.
Hun har viljestyrke til at løbe og træne og tabe sig det hun har sat sig for.
Hun er entusiastisk kolonihaveejer og dyrker ufattelige mængder af frugt og grønt. Og hun fortæller levende og underholdende om bl.a. kolonihavelivet.
Og så er hun MIN FØRSTE NIECE.
Følg hendes dejlige blog HER.
tirsdag den 20. april 2010
Rettelse
Fru Partner Vinther d.y. med familie.
Referenten beklager.
mandag den 19. april 2010
Trans, Vinther og Vinther
Nogen syntes der manglede et sundt indslag. Husk forslag skal være referenten i hænde senest 10 dage før samlingen.
(Fru Vinther d.y. i hundesnor)
Der musiceres (Vinther d.y. og Trans)
Middagen
Alle seniorpartnerne:
Øverst: Trans og Vinther d.æ.
Nederst tv: Vinther d.y. og Fru Trans
Nederst th: Fru Vinther d.æ og Fru Vinther d.y.
Der var som tidligere nævnt flere juniorpartnere tilstede (1 Vinther Jr., Frøken Trans og 3 Frøkener Vinther), men da referenten i skrivende stund ikke har fået indhentet tilladelse til offentliggørelse af juniorernes kontrafejer er de ikke med på billedverificationen.
Referent Fru Vinther d.æ.
torsdag den 15. april 2010
Smukke blomster
Jeg var meget stolt af den og har vist billedet flere steder. Året efter var der flere knopper på den. Desværre lå den lidt hen af jorden og ak................... min mand kom forbi med plæneklipperen. Nej, han er ikke helt tilgivet endnu.
Nu hvor foråret er på vej, håber jeg så der kommer knopper på igen, og denne gang må jeg holde bedre øje. Både med planten og med manden!
Jeg har faktisk flere andre pæoner, men de er alle blevet flyttet i efteråret, så der kommer nok ikke blomster foreløbigt.
mandag den 12. april 2010
Genopstået
Jeg mødte et par gamle kolleger i dag, som "rykkede" for et indlæg. Vi er nemlig sammen i en strikkeklub, der består af nuværende og tidligere ansatte på min gamle arbejdsplads.
Øverst. Randis hæklede blomster, min hæklenål, som jeg kommer tilbage til "in another afsnit"
Nederst: Anne Maries skyggestrik
Den ender tit med at blive senere end man egentlig havde besluttet hjemmefra, men det er jo fordi, vi hygger os sådan. Vi slutter med at finde en ny dato og vært. Næste gang er midt i maj, og jeg glæder mig allerede.