Ja, nu er det ikke sådan, at jeg er faldet af hesten sådan i bogstavelig forstand, mere i overført betydning. Nogle af jer vil vide, at jeg sidste forår måtte lide den tort at blive fyret fra mit job. Et job jeg havde haft i næsten 9 år. Det var et rigtig ubehageligt forløb og jeg følte virkeligt, at man sparkede til mig, mens jeg lå ned.
Efter en tid hjemme kom der bedre styr på op og ned - og på hverdagen. Først skaffede jeg mig en praktikplads og kort efter et job som afløser, begge dele på vores plejecenter. Der har jeg nu været i ca 8 måneder, og jeg er bare så glad for det. Jeg er rigtig glad for arbejdet og jeg har fået en masse søde kolleger. Det skal retfærdigvis siges, at jeg havde også virkelig søde kolleger i mit gamle job, og jeg ser stadigvæk flere af dem.
Nu skal jeg imidlertid videre, men i samme spor. Om en uge har jeg ferie, og derefter skal jeg stare på Social- og Sundhedskolen for at uddanne mig til sosu-hjælper. Og om godt og vel et år håber jeg så på at få mig et fast job.
Nu kunne jeg jo slutte med at sige ting som: "Intet er så galt, at det ikke er godt for noget", eller:
"Det var måske lige det, der skulle til for at komme videre" etc., men sådan har jeg det ikke. Jeg har det fint nu, og jeg er bestemt også "videre"men der vil nok altid ligge en lille snert bitterhed aller inderst.
Pyha, det blev lidt tæt på, fra nu af lover jeg det kommer til at handle om håndarbejde, have, heste, katte og andre "ufarlige" ting.
God sommer til alle.
lørdag den 17. juli 2010
torsdag den 3. juni 2010
Jeg er her endnu.........
............men billederne driller. Eller rettere computeren driller. Jeg kan ikke få kontakt til kameraet mere, så de billeder, jeg har gået og taget, fordi jeg havde nogle ideer til indlæg, kan jeg ikke få lagt ind.
Men der arbejdes på sagen.
Men der arbejdes på sagen.
torsdag den 13. maj 2010
Uhm.........
..................rabarberkage!
Husbonden har høstet rabarber i haven til en lille rabarberkage.
Ca. ½ kg rabarber
6 spsk sukker
evt. lidt ingefær og appelsinsaft og skal

Bages v/ 200° i 40-45 min
Opskriften er taget fra "Mad fra Brugsen", Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, 1981
Husbonden har høstet rabarber i haven til en lille rabarberkage.
Ca. ½ kg rabarber
6 spsk sukker
evt. lidt ingefær og appelsinsaft og skal
100 g margarine
150 g (ca. 2½ dl) mel
90 g (ca. 1 dl) sukker
Margarinen smuldres i melet,
sukkeret tilsættes
Rabarberne kommes i et ildfast fad.
Dejen drysses over.
Bages v/ 200° i 40-45 min
Serveres f.eks. med:
Velbekomme
Opskriften er taget fra "Mad fra Brugsen", Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, 1981
søndag den 9. maj 2010
Mors dag
Jeg har haft en rigtig dejlig Mors dag. Dette morgenbord ventede, da jeg blev vækket ved 10-tiden.
Da vi havde hygget os en times tid, var det frem med ridetøjet og ud til hestene. Her blev det til lidt let træning sammen med et par gode hestepiger Anni og min store datter Julie.
Efter lidt staldarbejde - vi slap nu meget billigt i dag, normalt er betalingen for at låne en hest at muge boksen, men det var allerede gjort - ok, Anni mugede lidt - nå, men derefter var det hjem i haven.
En håndmad i haven.
Det her var indtil sidste efterår mit staudebed. Også dengang var skvalderkålen det, der stod bedst. Sidste år tog jeg mig så sammen og flyttede det hele til et nyanlagt bed.
Her er de sidste overlevende fra det gamled bed. Det er pinseliljer hjemme fra mine forældres gamle have, så de skulle lige reddes inden Morten sprøjter.
Her er det nye bed foran terrassen. Rigtig mange af planterne er kommet op og ser ud til at overleve flytningen. Det er jeg meget stolt af. Jeg ved godt det trænger til at blive luget, men det må komme næste gang, jeg har fri.
Kattene syntes som altid, det var herligt at nogen gad gå i haven.
Meget godt klaret at få alle tre katte på samme billede, ikk'.
Især Katinka ville gerne lege.
Vi har faktisk planer om at fjerne både gyngestativet og legehuset, men jeg nænner det næsten ikke. Lillemissen bruger også legehuset til at stå på, når hun ikke kan nå flere moreller fra jorden. De skal nemlig med ind på køkkengulvet, der triller de så dejligt.
lørdag den 8. maj 2010
onsdag den 5. maj 2010
Hm............
...........jeg har investeret i en stømperundpind! Og den var skisme dyr, for slet ikke at tale om fragten. Nå, men hvorom alting er, så skulle den være god, hvis man som jeg ikke kan strikke på stømpepinde uden at få pinderande.
Men, men, men den er godtnok lille. Den er faktisk temmelig svær at holde på, og jeg kan næsten ikke strikke vrang. Den giver en helt forkert hældning i mine i forvejen sarte håndled. Ret går bedre.
Jeg havde faktisk regnet med, at jeg skulle have en 4'er, så jeg kan masseproducere ragsokker til vinter, men det skal jeg da vist overveje en ekstra gang.
Nu må jeg vist øve mig noget mere. Hvis jeg kan blive gode venner med den, kan den jo også bruges til andre små ting. Små ærmer f.eks.
Abonner på:
Opslag (Atom)
