mandag den 17. september 2012

Lidt bliver det da til...

... og min "Overslyngel" fra Geilsk er da også blevet færdig. Men der måtte et par forsøg til. 
Jeg var godt klar over at min strikkefærdighed ikke var helt fin i kanten, jeg strikker åbenbart brede masker, så den blev rigeligt stor. Derfor havde jeg undervejs taget ekstra ind, så da jeg nåede til bærestykket var jeg gået en størrelse ned. 

Men det viste sig at selve bærestykket også blev alt for stort, så det måtte op igen. Jeg strikkede det ca. 1/3 kortere. Og efter en vask i hånden og, følte jeg, liggende til tørre en evighed, en tur i tørretumbleren, er den bare blevet god.


Billederne er desværre ikke for gode.

Nu er jeg så i fuld gang med "Syren" af Annette Danielsen fra bogen "Strik en stund"
Der måtte også et par forsøg til i starten, ikke fordi der er noget svært ved den, eller noget med opskriften. Jeg kunne bare ikke tælle.


Men nu kører det og jeg er nået pænt langt


Og jeg er godt i gang med ærmerne, ja flertal. Ja, jeg strikker begge ærmer på én gang på én rundpind. Men det må I vente til i morgen med at se.

4 kommentarer:

  1. Din Overslyngel er rigtig flot...Jeg strikker også tit begge ærmer på en gang, det er så dejlig nem så er de færdige på en gang...Glæder mig til at se Syren færdig, den ser ud til at bliver rigtig god.;-))

    SvarSlet
  2. Smukt strik - jeg er specielt vild med din Syren.

    SvarSlet
  3. Tak for de pæne ord. Jeg glæder mig også til at få Syren færdig, den tror jeg, jeg bliver meget glad for.

    SvarSlet
  4. Hvor er den blevet fin, syren...he syrenen.

    SvarSlet