lørdag den 5. marts 2011

9,5°

Så meget viser termometret i dag. Det er skønt og dejligt motiverende, synes jeg.
Der er sengelinned på snoren i haven og jeg har været til zumba efter en lang pause.
Nu skal foråret bare bide sig fast, så er vi klar til at møde livet med oprejst pande.


Jeg indrømmer billedet er ikke fra i dag, men jeg tror det er taget den sidste gang jeg havde tøj ude sidste år.

Nu skal jeg så snart i gang med aftensmaden. Ældstebarnet kommer hjem og forventer andet end rugbrødsmadder. Huset normale chefkok er på "drengetur" - øltur til Belgien, så jeg må i gang i køkkenet.
Det er ikke nemt at leve op til ældstebarnets forventninger, han er nemlig selv ret god i et køkken.

Update: Ældstebarnet kommer så slet ikke, men så kan yngstebarnet og jeg da bare smovse selv :-)

onsdag den 9. februar 2011

Hallooooo

Er I mon stadig derude. Jeg forstår godt, hvis nogen har opgivet mig, men jeg er her altså endnu.
Lige nu er jeg forkølet og ligger hjemme under dynen, men jeg vender frygteligt tilbage med forhåbentlige læseværdige og inspirerende indlæg - lige pludselig.

Tak for tålmodigheden.

mandag den 6. december 2010

I denne nissetid.

Da jeg var barn, blev der ikke pyntet til jul i utide. Dvs. der kom ikke pynt op før lillejuleaften. Da gik min mor så til gengæld også den halve nat og pyntede. Hun strøg silkebånd på radiatorrørene og lavede masser af juledekorationer. Juletræet kom ind og kassen med juletræspynt sat frem. Næste morgen stod træet pyntet. Det havde nissen gjort i løbet af natten. Og det er ganske vist, min storebror har selv set ham.

Vi havde selvfølgelig også en adventskrans hængende i loftet. Og 1. søndag i Advent gik jeg rundt med kriller i maven, for hvornår kommer han dog? Min nisse. Pludselig ringede det på døren og der stod han så - Nissen. Jeg var meget stor, inden jeg forstod, det var min mor, der ringede på døren.

Kisser med Nissen
Næst efter Bamse (som nu sidder i mit syværelse) var han mit kæreste eje.

Mange år senere boede jeg i København, på Christianshavn lige ned til kanalen sammen med gemalen og ældstebarnet.



Overgaden Oven Vandet
vi boede i kælderen


 Da vi boede der, var man i gang med at renovere huset, så det var helt dækket af stillads og presseninger. Mandag efter 1. søndag i Advent bankede en af håndværkerne på vores dør inden under presseningen og afleverede en pakke posten var kommet med.
Det var Nissen!

Ældstebarnet 5-6 uger gammel med Nissen i baggrunden

Nu er ældstebarnet flyttet hjemmefra, men Nissen kommer stadig 1. søndag i Advent. Han har julesokker og pynt med, så vi kan få pyntet til jul.
Han venter trofast på, at ældstebarnet kommer forbi en gang imellem. Ca. hver søndag efter adventsgaven.

Nissen sidder i køkkenet og venter på ældstebarnet

søndag den 14. november 2010

I morgen er der atter en dag

som salig Kong Valdemar (1340-1375) skal have sagt.

Hvorfor nu grave i kongerækken og så så langt tilbage? Jo, jeg lovede jo et forklarende indlæg "...i morgen" for efterhånden en rum tid siden.

Kom nu til sagen, tænker du nok. Ska' jeg nok.

For en tid siden efterlyste Faster Mette nogle maskemarkører og det var altså det mit forrige indlæg handlede om.

Mette valgte de lyserøde, og afsted de kom sammen med en lille bonusting.

Mette foreslog en byttehandel og forleden var det så min tur til at få en pakke. En rigtig sød lille pung, som er taget i brug.


Tak for "handlen".

torsdag den 28. oktober 2010

Maskemarkører

Billederne er lige taget i sofaen, derfor den ringe kvalitet.
Forklaring følger i morgen.