Viser opslag med etiketten heste. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten heste. Vis alle opslag

søndag den 1. maj 2011

Endnu en kylling er fløjet fra reden.........

.........rent bogstaveligt talt. Vi har i dag sat midterbarnet på et fly til Australien. Faktisk er hun nok lige landet i London, derfra skal hun videre til Singapore - en tur på 13 timer. Videre til Brisbane og endelig til Mackay i Queeensland, Australien. Hun skulle være fremme tirsdag morgen ved 3-tiden. Det er godt nok en lang tur. Ca. 35 timer i alt.

Afskedsmiddagen måtte forlægges til ældstebarnets lejlighed, da vores køkken i øjeblikket ligger ude i indkørslen.


Den sidste morgenmad hjemme blev indtaget ved havemøbler i det afmonterede køkken.



Nu er vi spændte på at høre fra hende, når hun er nået frem og få de første billeder at se. Hun skal bo på en farm og træne heste i knapt et år.

søndag den 12. september 2010

Yihaa

Min støvler og jeg vandt 2 rosetter i dag til vores allerførste stævne.
Sammen med Reflex, forståes.
Det var skidesjovt.

Efter lidt god og kærlig pleje er støvlerne klar til "civilt" brug igen.

Gemalen var også med. Han vandt også en roset. Hans er rød, hvilket er en 2. plads, mine gule er 3. pladser.


fredag den 10. september 2010

I love it.............eller øh them


Jeg er vild med mine nye støvler.
 På søndag bliver de iført et par sporer, og sammen med Reflex skal vi prøve kræfter med en "Pleasure, walk and trot".

søndag den 9. maj 2010

Mors dag

Jeg har haft en rigtig dejlig Mors dag. Dette morgenbord ventede, da jeg blev vækket ved 10-tiden.
Da vi havde hygget os en times tid, var det frem med ridetøjet og ud til hestene. Her blev det til lidt let træning sammen med et par gode hestepiger Anni og min store datter Julie.


Efter lidt staldarbejde - vi slap nu meget billigt i dag, normalt er betalingen for at låne en hest at muge boksen, men det var allerede gjort - ok, Anni mugede lidt - nå, men derefter var det hjem i haven.


En håndmad i haven.


Det her var indtil sidste efterår mit staudebed. Også dengang var skvalderkålen det, der stod bedst. Sidste år tog jeg mig så sammen og flyttede det hele til et nyanlagt bed.


Her er de sidste overlevende fra det gamled bed. Det er pinseliljer hjemme fra mine forældres gamle have, så de skulle lige reddes inden Morten sprøjter.


Her er det nye bed foran terrassen. Rigtig mange af planterne er kommet op og ser ud til at overleve flytningen. Det er jeg meget stolt af. Jeg ved godt det trænger til at blive luget, men det må komme næste gang, jeg har fri.

Kattene syntes som altid, det var herligt at nogen gad gå i haven.
Meget godt klaret at få alle tre katte på samme billede, ikk'.
Især Katinka ville gerne lege.

Vi har faktisk planer om at fjerne både gyngestativet og legehuset, men jeg nænner det næsten ikke. Lillemissen bruger også legehuset til at stå på, når hun ikke kan nå flere moreller fra jorden. De skal nemlig med ind på køkkengulvet, der triller de så dejligt.