mandag den 6. december 2010

I denne nissetid.

Da jeg var barn, blev der ikke pyntet til jul i utide. Dvs. der kom ikke pynt op før lillejuleaften. Da gik min mor så til gengæld også den halve nat og pyntede. Hun strøg silkebånd på radiatorrørene og lavede masser af juledekorationer. Juletræet kom ind og kassen med juletræspynt sat frem. Næste morgen stod træet pyntet. Det havde nissen gjort i løbet af natten. Og det er ganske vist, min storebror har selv set ham.

Vi havde selvfølgelig også en adventskrans hængende i loftet. Og 1. søndag i Advent gik jeg rundt med kriller i maven, for hvornår kommer han dog? Min nisse. Pludselig ringede det på døren og der stod han så - Nissen. Jeg var meget stor, inden jeg forstod, det var min mor, der ringede på døren.

Kisser med Nissen
Næst efter Bamse (som nu sidder i mit syværelse) var han mit kæreste eje.

Mange år senere boede jeg i København, på Christianshavn lige ned til kanalen sammen med gemalen og ældstebarnet.



Overgaden Oven Vandet
vi boede i kælderen


 Da vi boede der, var man i gang med at renovere huset, så det var helt dækket af stillads og presseninger. Mandag efter 1. søndag i Advent bankede en af håndværkerne på vores dør inden under presseningen og afleverede en pakke posten var kommet med.
Det var Nissen!

Ældstebarnet 5-6 uger gammel med Nissen i baggrunden

Nu er ældstebarnet flyttet hjemmefra, men Nissen kommer stadig 1. søndag i Advent. Han har julesokker og pynt med, så vi kan få pyntet til jul.
Han venter trofast på, at ældstebarnet kommer forbi en gang imellem. Ca. hver søndag efter adventsgaven.

Nissen sidder i køkkenet og venter på ældstebarnet

søndag den 14. november 2010

I morgen er der atter en dag

som salig Kong Valdemar (1340-1375) skal have sagt.

Hvorfor nu grave i kongerækken og så så langt tilbage? Jo, jeg lovede jo et forklarende indlæg "...i morgen" for efterhånden en rum tid siden.

Kom nu til sagen, tænker du nok. Ska' jeg nok.

For en tid siden efterlyste Faster Mette nogle maskemarkører og det var altså det mit forrige indlæg handlede om.

Mette valgte de lyserøde, og afsted de kom sammen med en lille bonusting.

Mette foreslog en byttehandel og forleden var det så min tur til at få en pakke. En rigtig sød lille pung, som er taget i brug.


Tak for "handlen".

torsdag den 28. oktober 2010

Maskemarkører

Billederne er lige taget i sofaen, derfor den ringe kvalitet.
Forklaring følger i morgen.

lørdag den 23. oktober 2010

Fødselsdagsmiddag

Vi var inviteret til fødselsdag i aftes. Ældstebarnet blev 22 og bød på middag.

Der pakkes gaver ud


Han elsker at lave mad og er rigtig god til det.


Der er godt gang i gryderne

Menuen stod på
Tunmouse med avocado og rejer,
Grillet marineret okseculotte med hasselback-kartofler, rødvinssauce og bagte grønsager

Der skal jo også vaskes op


Vi fik faktisk en dejlig hjemmelavet Daim-is til dessert, men den nåede jeg ikke at fotografere, før vi havde spist den.

Vi sluttede af med kaffe. Det var rigtig hyggeligt, vi kommer gerne igen næste år.




fredag den 22. oktober 2010

Go shine...

Okay, der ER så billedet fra i går, men der ER altså ryddet pænt op i aften også.

onsdag den 20. oktober 2010

1 - 2 - 3


4 hjemmebagte brød var der. Og med hjemmelavet brombærsyltetøj og grøn the i morgenkoppen er man klar til aftenhyggen.

Med ild i brændeovnen


så kan efteråret bare komme an.


Og husk. "Shine your..."
Nej, det er IKKE billedet fra i går

Jeg undskylder

Som den opmærksomme læser vil have opdaget (ha, det kan enhver nu se med et halvt øje), har jeg forsøgt at ændre på farverne på herværende blog.
Jeg lover at prøve igen, for det ser sgu da ud af H til.

tirsdag den 19. oktober 2010

Hvem f..... har rodet i mit køkken?

"Nogen" har efterladt min vask i denne miserable tilstand.


Fly Lady'en ville nok ikke være helt tilfreds med mig. Fly Lady er en amerikansk internet side, hvorfra man kan tilmelde sig daglige tips til at få orden på sit hjemlige kaos.
"Your personal coach online to help you gain control over your house and home"
Jeg hørte først om hende hos "Strik til marsvin", og da jeg syntes jeg kunne svare et stort rungende "JA" til spørgsmålet: "Do you live in CHAOS - Can't Have Anyone Over Syndrome?" sprang jeg på og tilmeldte mig de daglige mails med tips og ideer.

Tilbage til billedet. Et af Fly Lady'ens helt store mantraer er "Shine your sink". Altså gør vasken ren. Om så den er fuld af alt muligt, og du er nødt til at stable de snavsede tallerkner på gulvet, så gør vasken ren, inden du går i seng. Det vil virke motiverende næste morgen at stå op til en skinnende ren køkkenvask.
Og hun havde s.. ret. Ikke at jeg har prøvet at have stabler stående på gulvet, men alligevel. I hvert fald er det ikke særligt motiverende at stå op til et syn som på billedet.

Jeg læser ikke mere de daglige mails (hvis nogen skulle være i tvivl - eller har du bare ikke SET billedet?), men de hjalp mig altså i en svær tid, og jeg vil da ikke afvise, jeg tager det op igen. I hvert fald det af det, der ikke er alt for amerikansk. Damen har jo selvfølgelig udviklet en hel forretning i forbindelse med sitet. Hvad man ikke kan få af fantastiske hjælpemidler til husholdningen, er simpelthen ikke værd at eje.

Nu har jeg så fået gjort min køkkenvask ren, og I må da give mig (og Fly Lady'en) ret i, at dette syn er sjovere at stå op til.


God arbejdslyst. I morgen skal der ske ting og sager.
Tror jeg, det er jo ferie.

torsdag den 14. oktober 2010

I den virkelige verden.

Jeg har været på besøg i blogland i dag. Altså ude i vikeligheden. Jeg har nemlig besøgt Lavendelgården.
Og hvor var det bare hyggeligt. Vi snakkede og snakkede og glemte helt tiden. Så jeg bliver vist nødt til at komme derud igen engang, for vi glemte jo helt at se på garn.
Tak for i dag.

lørdag den 9. oktober 2010

Når kokken ikke er hjemme

så må jeg jo. Jeg laver ellers aldrig mad, kun når gemalen har tilladt sig at forlade matriklen omkring middagstid. Og det sker s.. rigeligt tit, synes jeg.
Jeg kan faktisk også godt lave mad (sig det ikke højt), men jeg er ikke så rutineret.
I aften er han så taget til ølsmagning, og så måtte jeg jo i gang.
På opfordring fra den yngste - vi er kun os to i aften - blev det "Frisk pasta i fløde/basilikum-sovs med koteletter".
Inspirationen er fra mange timers TV-kigning. BBC-food var min yndlingskanal i meget lang tid, men desværre valgte vores antenneforening i stedet på den kanal at sende programoversigt for Charlie med stillbilleder hele formiddagen, og så Charlie resten af dagen. Altså Charlie er ok, men de kunne da bruge formiddagen bedre.
Nå altså, Lillemor måtte i køkkenet:

Løg, hvidløg, fløde og basilikum

Godt gang i gryderne


Så er der serveret


mandag den 27. september 2010

♪♫Åhh, disse minder.....♪♫

Jeg har været til klassefest med min gamle folkeskoleklasse. Det er 29 år siden, jeg gik ud af 10. klasse, og der var nogen af de andre, jeg slet ikke har set i mellemtiden.
Jeg flyttede fra byen umiddelbart efter eksamen, andre senere, mens endnu  andre blev i byen eller nærliggende byer, og derfor ser hinanden jævnligt.
Vi holdt også fest for 4 år siden, da det var 25 år.
Denne gang startede vi med en rundvisning på skolen, og arrangørerne havde fået fat på 2 af vores gamle lærere. Det var rigtig hyggeligt at se skolen, selvom den godtnok er meget forandret. Vi kunne dog kende gymnastiksalen og aulaen. Vores klasselokale var faktisk heller ikke meget forandret.
Efter rundvisningen samledes vi i Kurts garage. Det er den mest ryddelige garage, jeg nogensinde har set, så den var perfekt som selskabslokale.
Jeg smuttede hjem i seng hos min mor kl. 3. Det vidner vel om det var en god fest. Stille og rolig og med en masse: "Kan du huske..........?"
Jeg glæder mig, til vi skal ses igen. Stor tak til arrangørerne Claus, Kurt og Britt.

Vi mødtes uden for skolen.
Det tog lang tid at komme forbi væggen med elevbilleder

Gymnastiksalen, aulaen og klasseværelset lignede sig selv

Der studeres gamle billeder, drikkes kaffe og SNAKKES

Det var bare så hyggeligt


søndag den 19. september 2010

Færdigt arbejde

Jeg er ikke så god til at få lavet mine projekter færdige. Jeg har ikke tal på, hvor mange halvfærdige ting, jeg har liggende rundt omkring.
Men i aftes tog jeg mig lige sammen. Jeg havde en stak stømper liggende, der kun manglede at få hæftet ender.
Og så lige et enkelt sæt grydelapper.

søndag den 12. september 2010

Yihaa

Min støvler og jeg vandt 2 rosetter i dag til vores allerførste stævne.
Sammen med Reflex, forståes.
Det var skidesjovt.

Efter lidt god og kærlig pleje er støvlerne klar til "civilt" brug igen.

Gemalen var også med. Han vandt også en roset. Hans er rød, hvilket er en 2. plads, mine gule er 3. pladser.


fredag den 10. september 2010

I love it.............eller øh them


Jeg er vild med mine nye støvler.
 På søndag bliver de iført et par sporer, og sammen med Reflex skal vi prøve kræfter med en "Pleasure, walk and trot".

fredag den 3. september 2010

Smukt

Der er mange fristelser, og en jeg ikke kunne modstå var dette smukke hørgarn fra Marks og Kattens.
Jeg har købt det hos Garnsalg.dk


Opskriften har jeg fundet i Hendes Verden.
Det ligger nu og venter på, jeg bliver færdig med alt det andet, jeg er i gang med - eller jeg bare ikke kan vente længere.

Trans, Vinther og Vinther

Så er det tid for dette års anden ordinære generalforsamling i Trans, Vinther og Vinther. Se seneste referat her.
Bare for at opsumere er denne samlings opgave Cocktails og Snacks,
mødested Partner Trans' residens kl 14.14.
Fyldigt referat følger.

Referent Fru Vinther d.æ.

lørdag den 21. august 2010

Tidligt op......

.....og tidligt i seng er sundt for en lille dreng.
Hvor sundt det var for mig, ved jeg ikke, jeg er i hvert fald træt nu.
Vi var oppe kl 5, for at komme på rundvisning "Bag kulisserne i Givskud Zoo". Vi blev dog ikke vist rundt af selveste Richard Østerballe, men af en vældig sød pige.
Rundturen startede allerede kl. 7.30, for at vi kunne nå at besøge dyrene i staldene. inden de blev lukket ud. Det var rigtig spændende, for mig især løverne, der jo bare i bund og grund er store katte. Meget store katte.
Vi besøgte også næsehornene, som vi kunne fodre med æbler.
Efter den guidede tur, gik/kørte vi rundt på egen hånd, og kom igen rigtig tæt på løverne og mange andre dyr.
En rigtig dejllig tur, som det bestemt var værd at stå tidligt op for.
Her følger lidt billeder fra dagen.

Løverne er lige blevet fodret

Samson gør sig til for den kvindelige guide

Kamelerne er vilde med gulerødder

Næsehornene guffer æbler

Giraffer og zebraer viser sig fra deres "bedste" side

mandag den 16. august 2010

Høst

Jeg har høstet valmuefrø. Dvs. frøene skulle efter et par dage drysse ud i skålen, og de er da egentlig meget dekorative som de står der.

Jeg har fået frøene fra Claus Dalby i foråret og efter spændt venten dukkede disse skønheder op.

søndag den 15. august 2010

Færdigt arbejde

For een gangs skyld har jeg faktisk fået syet, det jeg har planlagt.
Jeg skal starte i skole i morgen, og syntes der måtte lidt nyt udstyr til. Jeg skal have computer med, så den skulle selvfølgelig have et hylster.
Jeg er dog ikke helt tilfreds med det (selvfølgelig). Computeren er større end mønsteret angiveligt skulle passse til, så derfor har jeg lagt til. Og nu er hylsteret så blevet for stort.
Normalt er jeg ikke så meget til rødt, men det skulle jo passe til tasken. Jeg plejer ellers ikke sådan at reklamere, men når man nu får foræret en aldeles udemærket taske i en passende størrelse, kan man jo ligeså godt bruge den.

Termokanden og madpakken skal da også "klædes på".


lørdag den 14. august 2010

New look

Ja, så syntes jeg altså det var tid at finde et nyt look her på bloggen.
Jeg håber, I også kan lide det.

Jeg har en plan

Jeg har en plan om noget, jeg skal nå at sy inden mandag, så jeg måtte lige en tur i stoflageret.

Jeg fandt frem til de 3 her, så vil det vise sig om jeg bliver færdig.
det er i hvert fald ikke maskiner, jeg mangler. Industri overlockeren bruger jeg dog ikke, da jeg ikke kan tråde den.

mandag den 9. august 2010

Jeg drømmer om......

.........at leje dette fantastiske hus i England. Bare en uge.

Se flere detaljer her
Hvis du som jeg elsker alt engelsk, så følg ejerens dejlige blog her

Ro på

" Altså mor, støvsuger du? Oss' sofaen?"

"Nå, ikke - så kan jeg godt sove videre"

lørdag den 7. august 2010

Mini

Jeg sendte i går disse små grydelapper og en karklud til en lille bitte pige, der er meget glad for sit køkken.

Ideen til grydelapperne er herfra.
Garnet er fra Netto. Spotvare i forrige uge.

torsdag den 5. august 2010

Uhmm.

Mine tomater fik ikke helt 8 timer. Til gengæld fik de varmluft, og det skulle de nok ikke have haft.
Anyways - her er de og de smager altså rigtig dejligt. Det skal helt sikkert prøves igen.



De var også gode til tunbøffen.

Slow food.

Hele huset dufter af de her


De har nu stået i ovnen et par timer, og skal have 6 - ja, seks - mere.


Ideen har jeg herfra.