tirsdag den 19. oktober 2010

Hvem f..... har rodet i mit køkken?

"Nogen" har efterladt min vask i denne miserable tilstand.


Fly Lady'en ville nok ikke være helt tilfreds med mig. Fly Lady er en amerikansk internet side, hvorfra man kan tilmelde sig daglige tips til at få orden på sit hjemlige kaos.
"Your personal coach online to help you gain control over your house and home"
Jeg hørte først om hende hos "Strik til marsvin", og da jeg syntes jeg kunne svare et stort rungende "JA" til spørgsmålet: "Do you live in CHAOS - Can't Have Anyone Over Syndrome?" sprang jeg på og tilmeldte mig de daglige mails med tips og ideer.

Tilbage til billedet. Et af Fly Lady'ens helt store mantraer er "Shine your sink". Altså gør vasken ren. Om så den er fuld af alt muligt, og du er nødt til at stable de snavsede tallerkner på gulvet, så gør vasken ren, inden du går i seng. Det vil virke motiverende næste morgen at stå op til en skinnende ren køkkenvask.
Og hun havde s.. ret. Ikke at jeg har prøvet at have stabler stående på gulvet, men alligevel. I hvert fald er det ikke særligt motiverende at stå op til et syn som på billedet.

Jeg læser ikke mere de daglige mails (hvis nogen skulle være i tvivl - eller har du bare ikke SET billedet?), men de hjalp mig altså i en svær tid, og jeg vil da ikke afvise, jeg tager det op igen. I hvert fald det af det, der ikke er alt for amerikansk. Damen har jo selvfølgelig udviklet en hel forretning i forbindelse med sitet. Hvad man ikke kan få af fantastiske hjælpemidler til husholdningen, er simpelthen ikke værd at eje.

Nu har jeg så fået gjort min køkkenvask ren, og I må da give mig (og Fly Lady'en) ret i, at dette syn er sjovere at stå op til.


God arbejdslyst. I morgen skal der ske ting og sager.
Tror jeg, det er jo ferie.

5 kommentarer:

  1. Fint indlæg :o). Og flot vask.
    Heldige dig, at du har ferie. jeg har haft alm fridag i går og en f.f dag i dag, men så er der heller ikke weekend før lørdag kl. 15.15 :o(.

    God ferie :o)
    Knus Randi

    SvarSlet
  2. Tak Randi.
    Prøv at gætte, hvornår jeg sidst har haft efterårsferie, hvis vi ser bort fra den tid jeg gik hjemme sidste år. :-) Nemlig 1999.
    Vi ses hos Helle.
    Knus Kirsten

    SvarSlet
  3. Jeg tror, at jeg skal studere den dame lidt nærmere... Jeg kan så tydeligt mærke, at jeg fungerer bedre, når der er bare nogenlunde orden omkring mig. Der må godt se beboet ud, men ikke rodet. Og det med køkkenvasken kan jeg varmt tilslutte mig... ;-)

    SvarSlet
  4. Ja...jeg kender hende godt - Go shinme Your Zink! Good Job, Kirsten!

    SvarSlet