...har det været.
Jeg havde fødselsdag i fredags og for en gangs skyld fraveg vi familietraditionen.
Vi har siden børnene var små holdt fast i at fødselsdagsbarnet bliver vækket med flag og sang + stort morgenbord. Når det var vor fars tur, havde han gerne været i bad og var klædt på under dynen, når børnene blev vækket, for at synge for ham.
Da den store begyndte i gymnasiet og skulle med bussen kl 7.00, stod vi alle op kl. meget tidligt og fejrede ham på behørig vis. Efter han flyttede hjemmefra, satte jeg vækkeuret, så jeg kunne synge for ham inden han mødte på arbejde. Da nr. 2 fejrede sin første fødselsdag i Australien, holdt vi os vågne så vi kunne ringe og vække hende med en sang. Selv om de er blevet store, mener vi alligevel, at det betyder noget for dem. Det kan ses i de søvnige øjne og høres i de søvndrukne stemmer.
I fredags var det så min tur, og det var efternølerens tur til at skulle afsted kl 7.00. Vi var blevet enige om at gemme morgenbordet til søndag. Alligevel måtte vi jo tidligt op. Cecilie gik som sagt kl 7, gemalen drog af kl 8, og så ville jeg jo under normale omstændigheder sporenstregs returnere til høkassen, da jeg er ekstremt B-menneske, som i helt ekstremt. Men jeg havde en aftale med en forsikringsmand mellem 9-11.
Vejret var fantastisk (naturligvis), så tøjsnorene blev tørret af og sengelinned hængt op. Noget skulle jeg jo foretage mig for ikke at falde i søvn.
Forsikringsmanden kom, så, vurderede og gik igen. Så gik der en rum tid med at besvare de mange søde hilsner på Facebook og SÅ skulle jeg godt nok have mig en "morfar"
Lige som jeg havde lagt mig, kom den store forbi med min gave. Han havde god tid, så vi sludrede i lang tid.
Da han så var på vej ud af døren, klikkede der en SMS ind fra Australien: "Skype?" Ja da :-)
Så lige et par timers hyggesnak med den store datter, der på andet år bor i Australien.
SÅ var jeg træt efterhånden og så kom efternøleren hjem. Hun var også træt. Da vi næsten sov, kom gemalen hjem, og det var så den "morfar".
Men så var det til gengæld tid til gaver.
Glas og bestik fra gemalen og efternøleren og brød"formen" og en af skeerne fra den store og hans kæreste.
Der plejer at komme "noget" ind på min konto fra min mor, så i lidt god tid havde jeg shoppet lidt på nettet.
Det blev til 4 små strikkebøger og jeg er i gang med at strikke fra flere af dem.
Lørdag trodsede jeg den truende snestorm og tog til Middelfart for at gramse lidt på garn på håndarbejdsmessen.
Og der kom jo også lidt med hjem.
Lækker "Coast" (uld/bomuld) fra Garngaragen.dk.
Planen er den her fra Slagt en hellig ko. Først var tanken at de to tråde skulle strikkes sammen, men jeg tror det ender med smalle striber i stedet. Selvfølgelig havde jeg så ikke den rigtige tykkelse pinde, så dem måtte jeg jo bestille bagefter.
Da jeg kom hjem var der sørme dukket en flot buket op fra gode venner
og en bog fra datteren i Australien
Jeg fik 1. bind i julegave og den er bare god. Og så er det rigtig god træning at læse bøger på engelsk. Sproget skal jo holdes ved lige, til næste gang den australske svigersøn er med hjemme.
I dag var det så blevet tid til det store morgenbord. Og der manglede ikke noget. Der var både æg og bacon, røget ørred, juice og cacaomælk. Ja, det var bare om at tage for sig af retterne.
Til aften skulle den store så komme sammen med kæresten og spise fødselsdagsmiddag.
Her er der dækket op, men vi hyggede os så meget at jeg helt glemte at tage billeder da de var kommet og maden var på bordet.
Menuen skal I ikke snydes for:
Hønsesalat på ristet grovbrød m/sprødstegte bacontern
Bøf i folie m/ bagte kartofler, hvidløgsdressing og hvidløgssmør
Chokolademousse.
Det faldt i vældig god jord.
De unge mennesker var dog lidt matte, de havde begge været på arbejde i dag, fra hhv. 5.30 og 7.00.
Nu sidder jeg så bare her og tænker på, hvor dejlig en weekend, det har været. Og glæder mig til at sove længe igen i morgen ;-)
Og ikke mindst glæder mig over de mange dejlige gaver.
