torsdag den 15. april 2010

Smukke blomster

Jeg har lige nydt Claus Dalbys smukke billeder af pæoner. så jeg vil da lige prale af en af de få fine blomster fra min egen lille have. Jeg fik for mange år siden nogle gamle Queen Elizabeth roser af min søster, og der fulgte en lille kvist med af noget andet. Det viste sig at være en pæon, arten ukendt. Efter nok 10 år var der pludselig een knop i. Og efter lang tids spændt venten sprang denne skønhed ud:


Jeg var meget stolt af den og har vist billedet flere steder. Året efter var der flere knopper på den. Desværre lå den lidt hen af jorden og ak................... min mand kom forbi med plæneklipperen. Nej, han er ikke helt tilgivet endnu.
Nu hvor foråret er på vej, håber jeg så der kommer knopper på igen, og denne gang må jeg holde bedre øje. Både med planten og med manden!
Jeg har faktisk flere andre pæoner, men de er alle blevet flyttet i efteråret, så der kommer nok ikke blomster foreløbigt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar